Historien om Mosegården
Gården blev købt af min far og mor i 1977 og var på 20 tønder land. Der var lidt grise og fire køer.
I 1987 købte de naboejendommen på ca. 100 tønder land og begyndte med kødkvæg ca. 60 køer.
I 1998 købte jeg halvdelen af gården. Besætningen blev udvidet til ca. 90 køer. I 2004 fik vi miljøgodkendelse til 120 køer + opdræt, og jeg holdte som murearbsmand, og fik fuld tid på gården.
Om vinteren går køerne i store løsdriftsstalde med halm til at sove i. Foderet består af græs, majs og korn, som kommer fra egne marker.
Om sommeren går køerne ude på naturarealer fra midt i april til midt i oktober.
I 2011 har vi startet egen gårdbutik, som er godkendt af Fødevarestyrelsen. Vi står selv for alt bearbejdning af kødet. Ved pølsemageriet i Silkeborg får vi lavet spegepølser og grillpølser af vores eget fedtfattige oksekød.
Vil du vide, hvad du spiser?
Vi har en stor kvægbesætning med ca. 125 moderdyr med opdræt.
Alt kødet bliver krogmodnet i mindst 14 dage.
Vi har faglært slagter, der står for udskæring og forarbejdning af kødet.
Dansk kød
Alle dyrene er født og opvokset på gården. Vi producerer selv alt foder til vores dyr, derfor kan vi altid levere samme høje kvalitetskød hele året rundt.
Vi stiller store krav til vores dyrs trivsel
Dyrene går på naturarealer om sommeren, og løsdrift om vinteren. Kalvene går med koen til de er 5 mdr. gamle.
Kom og se dyrene
Har du lyst kan du og din familie komme og se dyrene i deres rette element, men kontakt os lige i forvejen, så vi har tid til at vise dig/jer rundt.